Nyheder AKM

Dyrkningskontrakt til AKM 2019/20

13.05.2019

Nu er dyrkningskontrakten for 2019/20 frigivet til underskrift, og den skal være udfyldt og indsendt til AKM senest mandag d. 20. maj. Igen i år kan man indsende kontrakten via app’en Avlerinfo Selvbetjening. Dvs. at du ikke skal udfylde og returne en papirblanket, men at du kan gøre det direkte fra din smartphone, iPad eller computer.

Som i alle tidligere år SKAL fabrikken under alle omstændigheder modtage en underskrevet dyrkningkontrakt for at man kan levere sine kartofler. App’en gør det let at udfylde kontrakten, så gør det senest mandag d. 20 maj, så du kan levere kartofler i den kommende kampagne.

Vær opmærksom på, at der er kommet nye funktioner i app’en, så derfor skal du starte med at opdatere til version 2.0.0. Du kan ikke udfylde og indsende dyrkningskontrakten før du har opdateret til den nyeste version.

Gør sådan her:

  1. Tag din smartphone eller iPad/tablet frem og log ind med dit brugernavn og dit kodeord, hvis du ikke allerede er logget ind. Har du glemt dit kodeord: se længere nede i teksten.
  2. Sørg for at app'en er opdateret til version 2.0.0. Find app’en i enten Apples App Store https://itunes.apple.com/dk/app/avlerinfo-selvbetjening/id1387807995 eller på Google Play https://play.google.com/store/apps/details?id=dk.avlerinfo.selvbetjening (eller søg efter Avlerinfo Selvbetjening), og installer app’en.
  3. Du finder dyrkningskontrakten under fanebladet “Kontrakter og bestillinger”. Vælg AKM’s logo og klik på Udfyld AKM Dyrkningskontrakten for 2019/20.
  4. Læs  dyrkningskontraktens vilkår og betingelser og klik på knappen Videre til udfyldelse.
  5. Som noget nyt skal du i år opgive dit CPR-nr. til AKM (til brug for arbejdet med høstpant). Skriv dit CPR-nr. og klik på Videre til udfyldelse.
  6. De fleste af dyrkningskontraktens oplysninger er allerede udfyldt. Afgiv de sidste oplysninger (om høstpant og leveringsform), og klik på knappen Videre til bekræftelse.
  7. Sæt flueben ved at du har godkendt og accepteret kontrakten, og klik på knappen Bekræft og send kontrakt.
  8. Færdig! Du har indsendt din dyrkningkontrakt til AKM.

Du finder en kvittering på din indsendte dyrkningkontrakt i app’ens Digitale dueslag under Dyrkningskontrakter & lejeaftaler.

Jeg har ingen smartphone eller iPad/tablet – hvad gør jeg?
Hvis du ikke selv har en smartphone eller en iPad/tablet kan du også bruge f.eks. et andet familiemedlems smartphone til at sende dyrkningkontrakten - du skal bare logge på med dit eget brugernavn og kodeord. En anden mulighed er at benytte en computer: Skriv http://pcadgang.avlerinfo.dk/ i din browsers adressefelt og log ind med dit brugernavn og kodeord. 

Du kan også sende dyrkningskontrakten ind til fabrikken på andre måder. Ring til Anja Ry Milton på AKM på tlf. 9718 0888.

Har du glemt dit personlige kodeord?

Løsningen er at anmode om at få nulstillet dit kodeord. Nederst på login-siden kan du klikke på teksten “Glemt din adgangskode?”. Derefter indtaster du din email-adresse og klikker på knappen “Nulstil adgangskode”. Så får du tilsendt en email med et link, der gør det muligt at vælge dit eget, nye kodeord.

Har du ikke den nyeste version af app’en?

Løsningen er at opdatere Avlerinfo Selvbetjening til version 2.0.0. ved at gå ind på Apples App Store eller Google Play og hente den nye version.   

Hvis man har en ældre smartphone eller tablet kan man i nogle tilfælde risikere, at den ikke kan fungere sammen med app’en - det er et vilkår fra Google og Apple, som vi desværre ikke har indflydelse på.

Har du problemer med at hente app’en, logge på eller udfylde dyrkningskontrakten?
Ring til Anja Ry Milton på AKM på tlf. 9718 0888, så vil hun hjælpe.

 

 

Personligt log ind

Indtast dit personlige brugernavn og adgangskode for at få adgang til beskyttede nyheder og meddelelser
Log ind
Glemt brugernavn eller adgangskode?
Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger og til statistik. Denne information deles med tredjepart.
Læs mere om cookies

LUK