Nyheder AKM

Skimmel, udbytte, optagning og levering

18.09.2019

Skimmelbehandling er slut for i år

For langt de fleste markers vedkommende er det nu slut med at behandle mod skimmel. Hovedparten er nu så afmodnet, at en skimmelbehandling ikke er aktuel længere.  Det er kun hvis det er meget grønne marker (ofte de sent lagte) og som skal lægges på lager, at en skimmelbehandling kan være aktuel.

Få startet på Kartoffeludbytte.dk inden optagningen for alvor går i gang

Vi vil meget gerne opfordre til at bruge kartoffeludbytte.dk, da det er med til at give den enkelte avler et overblik over hvordan udbyttet er på den enkelte mark. Det er nemt at bruge; man skal blot indtaste de enkelte marker og så være omhyggelig med at have styr på hvor de forskellige læs kommer fra. Ønsker du hjælp til at få startet op på Kartoffeludbytte.dk er du meget velkommen til at kontakte din AKM rådgiver.

Optagning – og levering

Langt de fleste er så småt i gang med at levere kartofler til fabrikken. Med det ustadige og våde vejr, risiko for vandsure, den megen skimmel der har været i år og partier med sortben; så øges risikoen for at kartoflerne bliver dårlige og derved taber stivelse, hvis der går for lang tid mellem optagning og levering. Så det anbefales derfor, at vente med optagning til så tæt på levering som praktisk muligt.

Personligt log ind

Indtast dit personlige brugernavn og adgangskode for at få adgang til beskyttede nyheder og meddelelser
Log ind
Glemt brugernavn eller adgangskode?
Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger og til statistik. Denne information deles med tredjepart.
Læs mere om cookies

LUK