Omstrukturering i AKM’s administration

05.08 2008

Vi har valgt at omstrukturere arbejdsopgaverne i AKM’s administration for at øge fokus på økonomi-, energi- og miljøstyring. I den forbindelse bortfalder stillingen som sekretær/ bogholder, hvorfor det desværre har været nødvendigt at opsige Linda B. Riis.

 

Linda fratræder endeligt ved udgangen af november måned, men er i opsigelsesperioden blevet fritstillet, hvorfor Linda reelt har afsluttet sit arbejde hos AKM.

 

I stedet oprettes en ny stilling som controller. Controllerens arbejdsopgaver vil have hovedvægten på økonomi-, energi- og miljøstyring. 

 

Som controller har vi ansat Claus Skovbjerg. Claus har tidligere været ansat hos AKM, og kommer fra en stilling som revisor hos Jysk Landbrugsrådgivning. Claus tiltræder onsdag den 6. august.

 

Sammen vil regnskabschef Susanne Østergaard Madsen og Claus Skovbjerg udgøre et stærkt team. AKM er hermed administrativt godt rustet i forhold til den positive udvikling selskabet er inde i.