Udviklingsprojekt om raffinering

21.09 2010

Udviklingsprojektet “Ny proces til raffinering af kartoffelstivelse og fibre til levnedsmidler mv.” er støttet af EU og Fødevareministeriets Landdisstriktprogram med i alt ca. 1,9 mio. kr på grund af anvendelse af de nye innovative teknikker.

 

Budgettet for projektet er ca. 5 mio. kr. Fordelingen af tilskudet er 50 % fra EU og 50 % fra Fødevareministeriet.
 
Kort projektbeskrivelse
Formålet med projektet er at gennemføre en udvikling og afprøvning af en ny proces til vådraffinering og separering af kartoffelstivelse og fiber, der kan kommercialiseres til nye forbedrede produkter til brug i levnedsmidler og andre højværdiformål. 

 

Projekt tager udgang i resultaterne opnået via et tidligere for- og udviklingsprojekt gennemført under Innovationsloven, hvor metoden blev afprøvet i mindre pilotskala. I nærværende projekt vil et større pilotanlæg blive forsøgt udviklet og implementeret på en udvalgt proceslinie i fabrikkens produktion for kartoffelstivelse.

 

En mere udførlig beskrivelse af projektet kan ses her (pdf, 130 KB).

Hydrocykonerne til den nye vådraffinering ankommer til AKM.

Raffineringslinien er en selvstændig enhed, der er placeret i sin egen tilbygning til fabrikken. Siderne bliver beklædt med stålplader.